Bliv ven med mørket

Efterårsjævndøgns Retreat
Lørdag den 23. september 2023 kl.14-21

Ved efterårsjævndøgn er dag og nat lige lange, og vi vender os nu mod den mørke tid. En slags balancepunkt som for nogen tipper over i mindre energi og et dyk i humør. En trang til at ”krybe i hulen” og glemme hverdagens krav og tempo.

Men der kan også ligge smukke gaver skjult i mørket, som bliver synlige, når vi giver os selv tid og ro til at se og mærke indad. Finde glæden, balancen og overskuddet, der kan følge os gennem vinterhalvåret.

Vi inviterer dig til at træde ind i vinterhalvåret og byde den mørke tid velkommen sammen med os på dette retreat, hvor vi skal blive ”ven med mørket”.

Vi vil have "årshjulet" og Jordens cyklus som tema og arbejde med, hvad vi kan lære om vores egne års- og livscyklusser.

Ved hjælp af efterårsjævndøgnets energi og ved at forbinde os med naturen skal vi mærke ind i, hvordan vi kan blive ven med mørket og hilse vinterhalvåret velkommen.

Program for dagen

Vi mødes på Hagbarthlund Psykolog Praksis (Skrødstrup ved Mariager)

  • Præsentation og introduktion til dagens aktiviteter

  • STILLE-VANDRING i skoven med god tid til langsommelighed, ro, nærvær og fordybelse samt med indlagt pause til eftermiddagssnacks. Turen er på ca. 7,5 km, og vi vil være afsted i 2-3 timer i alt inkl. pauser

  • Cirkel med mulighed for at dele oplevelser og indsigter med hinanden samt få støtte og sparring ved behov af os, som er terapeuter og spaceholdere

  • Aftensmad omkring bålet

  • Afslutnings-ritual ved bålet, hvor vi lader mørket lægge sig som en tryg og venskabelig kappe omkring os


Praktisk

Prisen er kr. 1.200,- pr. person for hele dagen inkl. alle aktiviteter, guidning og sparring samt fuld forplejning og ”goodiebag”

Deltagerantallet er maks. 8 personer og gennemføres ved 3 tilmeldinger. Tilmelding efter først-til-mølle princippet

Tilmelding til
Gitte på tlf. 42779650 eller mail eller
Ninna på tlf. 24474507 eller mail

Efter tilmelding sender vi dig et info-brev med yderligere oplysninger samt en faktura. Din tilmelding er først sikret ved indbetaling og herefter bindende, dvs. pengene returneres ikke (medmindre arrangementet aflyses)

Tilmeldingsfristen er TORSDAG DEN 21. SEPTEMBER