Velkommen til Hagbarthlund Psykolog Praksis

Velkommen, skønneste du, til en anderledes psykologpraksis.

Mit navn er Gitte Hagbarth, jeg er psykolog og et spirituelt menneske. Jeg glæder mig usigeligt til at tage imod dig her på Hagbarthlund. At være din støtte og guide på din vej gennem smerte, til at rumme og mestre dine udfordringer, og til at blive en mere autentisk og selvkærlig udgave af dig selv. Til glæde og gavn for dig selv såvel som dine nærmeste.

Her i min klinik vil du møde hjertevarme i trygge og naturskønne rammer. Du vil blive mødt af psykologen såvel som mennesket Gitte, fordi jeg tror fuldt og fast på, at vi i mødet som hele mennesker – med alt hvad vi rummer – kan skabe en smukkere og mere autentisk udviklingsproces.

Hos mig får du en unik mulighed for at modtage hjælp til dine udfordringer fra et psykologfagligt velfunderet ståsted krydret med et koncept, som jeg af hele mit hjerte BRÆNDER for, og som jeg VED virker, fordi jeg selv har gået og stadig går på den vej: At inddrage heste og naturen i den terapeutiske proces.

Fra hjertet
Gitte