Udtalelser fra klienter
Jeg var igennem en længere sygemelding grundet stress, endt lidt i et hulrum efter endt forløb med mindfulness/coaching. Jeg følte jeg var kommet rigtig langt i min bedring, men der var ligesom et uforklarligt hul hvor jeg ikke kunne slippe ud af mine vante mønstre.
Jeg søgte efter en psykolog som jeg kunne relatere til. Her faldt jeg over Gittes praksis og det tiltalte mig med hendes holistiske og spirituelle perspektiv på livet og alt hvad der sker omkring og i os.
Mødet med Bachs Blomsterremedier gav mig den forløsning som jeg kun havde turde drømme om. Der kom efter et par ugers brug af dråberne, helt ro på mit følelsesliv så jeg bedre kunne koncentrere mig om det der rent faktisk fyldte. Jeg fik lidt følelsen af at tågen lettede og at jeg mere klart kunne se den retning jeg ville have og hvor jeg gerne ville hen.
I slutningen af mit forløb foreslog Gitte en session med hestene og det blev til 3 styks. Jeg ser mig selv som et meget åbent og nysgerrigt menneske, jeg havde ingen forventninger til sessionen. Men at se hestene udspille min sindstilstand, var meget rørende og sigende. Langt mere end det talte ord. Efter hver session samlede Gitte op og fik rundet af på en måde så jeg hver gang gik hjem med nye refleksioner og fornyet tilgang til mit indre.
Det har været en vild rejse, som jeg på det varmeste kun kan anbefale andre at få støtte og hjælp til af Gitte.
Kristine, 42
Kære Gitte
Ofte har du været i mine tanker. Jeg havde tænkt, at jeg skulle bestille en tid, men den proces, som du har hjulpet med at sætte igang, er i fuld gang. Jeg føler fortsat at jeg nærmer mig "mig selv" og at forsøger, at finde ud af, hvordan det så kan udmønte sig. Jeg synes altid, at jeg har været et ærligt menneske, men kan alligevel mærke, at jeg er blevet endnu mere ærlig, især overfor mig selv. At jeg nu også tør anerkende og stå ved det, som ikke er "venligt, pligtopfyldende og medgørlig".
Det har givet mig en ro, selv om det også betyder, at en masse fortsat skal afstemmes med omgivelserne Jeg er enorm taknemmelig for din hjælp. Din ro og det trygge rum, som du har skabt, har været det, som jeg havde brug for. Og du har i vores samtaler givet mig mange sætninger, spørgsmål og perspektiver, som jeg nærmest dagligt vender tilbage til og husker mig selv på. Du har formået, at få mig til at mærke efter og ikke blot gå efter det, som jeg tænker er forventet af mig. Jeg håber, at jeg næste gang jeg rammer en stopklods, som jeg ikke selv kan komme udenom, fortsat må kontakte dig for en ny tid.
Louise (46)
Min datter Nana på 12 år har i længere tid haft flere udfordringer af forskellige karakterer. Såsom angst, lav selvværd/selvtillid, traume med brand og kæmpe omsorg for andre, så hun glemte sig selv og dermed havde et mindre overskud i hverdagen.
Jeg var til et homeparty med Gitte og hendes fantastiske blomsterdråber.
Jeg var lidt skeptisk i starten, men da Gitte begyndte at fortælle om dråberne og hvilke udfordringer de havde en indvirkning på, kunne jeg sætte min datters navn på mange af de udfordringer.
Nana fik, efter en samtale med Gitte en flaske med forskellige dråber, som Gitte nøje udvalgte til hende og de dråber har været med til at Nana den dag i dag, har fundet roen i sig selv, er blevet bedre til at sige nej til andre, falder hurtigere til ro om aftenen og hendes nytilkomne overskud har gjort at hun hviler mere i sig selv.
Hendes største udfordring har nok være at overnatte ude, pga. separationsangst overfor mig. Den har hun lært at mestret og har nu været på lejrskole på Bornholm i 5 dage og sovet ude hos veninder og kan nu ofte finde glæden i at overnatte ude.
Nana har i en længere periode fået de samme dråber og de har hjulpet hende så meget.
Nana har udover dråberne, brugt andre værktøjer til at arbejde med sine udfordringer, men dråberne har helt sikkert haft en indvirkning på hende.
Jeg giver min varmeste anbefaling til Gitte, som nu hedder Blomster Gitte hjemme hos os
Birgitte, mor til Nana
Jeg startede et 1,5 år langt forløb med Gitte start 2023, da jeg stod over for nogle udfordringer, jeg ikke selv kunne håndtere. Jeg led af symptomer på panikangst, hvad jeg vil kalde en let depression, og havde brug for svar omkring livet og min rolle i det. Gitte har været en enorm og uundværlig hjælp og guide i at finde værktøjer, jeg kan anvende i stressende situationer.
Efter 12 fantastiske samtaler valgte jeg at påbegynde et forløb fokuseret på personlig udvikling og forståelse af mig selv og min opfattelse af omverdenen, inklusiv det, vi ikke kan se og måle.
Forløbet har været utroligt berigende, og jeg ville ikke have været det foruden. Den selvindsigt, jeg har opnået, har radikalt ændret mit liv til det bedre. Refleksion er nøgleordet, der virkelig har flyttet bjerge for mig. Den gavn og hjælp, jeg har modtaget, kan ikke opgøres i penge.
Gitte er en nærværende sjæl, der ser og lytter til én – det hele. Hun har en naturlig gave for at formidle og stille spørgsmål, som giver én mulighed for selv at drage konklusioner. Hun har været det perfekte match for mig og mine udfordringer og har altid været utrolig sød og rar.
Jeg kan på det varmeste anbefale Gitte til alle, der står et sted i livet, hvor de har brug for en hjælpende hånd.
Kristian, 27 år
Jeg startede i et Bach blomsterremedie forløb hos Gitte for at få hjælp til min søvn. Jeg sov meget overfladisk, og mange morgener var jeg mere træt, end da jeg gik i seng. Gitte hjalp mig ikke kun med at få en bedre søvn, men min sukkertrang er forsvundet, jeg nyder nu i stedet, det jeg indtager, og så er jeg blevet mere selvkærlig. Jeg lader mig ikke gå på af andres energier eller meninger på samme måde, som inden jeg startede med dråberne.
Det er som om, jeg oplever verdenen på en ny måde siden jeg er startet med Bach blomsterremedie. Jeg har fundet dybere ind i mig selv, og jeg er blevet bedre til at lytte til mine behov. På den måde kan jeg hjælpe og passe bedre på mig selv.
Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv, at få disse hjælpere via dråberne.
Jeg kan varmt anbefale Gitte. Hun er super dygtig, lyttende og skaber et trygt rum, hvor du kan udvikle dig.
De varmeste anbefalinger til at du skal prøve et Bach blomsterremedie forløb hos Gitte.
Lone, 42 år
Jeg kan varmt anbefale et forløb med Bach dråber.
Det har virkelig ændret ting ved mig som gør min hverdag meget nemmere.
Meget af det er sket ubevidst og uden at skulle sætte ord på, andet er at der kommer en hændelse op som vi snakket ind i.
Undervejs har jeg mødtes med Gitte og snakket om mine iagttagelser.
Under mit forløb oplevede jeg at jeg blev mere glad og fik mod på bare at være mig selv. Mine nærmeste fortalte mig det også.
Jeg fik ro i kroppen i forhold til angst, jeg bekymrede mig ikke mere om de samme ting som før. Og når det eksempelvis dukker op - kan jeg overbevise mig selv om at der “bare “ er en tanke, og ikke virkelighed. Og derved ikke følge angsten.
Jeg fik mere tro på mig selv.
Behovet med hele tiden at skulle være noget for andre, og at jeg skal løse deres problemer, er væk. Jeg gir mig selv lov til at sige “ det er deres problem” og så er jeg videre.
Jeg har under forløbet fået en indsigt i en hændelse som jeg aldrig før har tillagt nogen værdi.
Hændelsen kommer op meget tydeligt, som den siger tá dig af dette. Hændelsen står så tydeligt. Jeg gir den opmærksomhed og omsorg.
Jeg er overbevist om at den hændelse for snart 50 år siden, har sat en angst i min krop.
Den har fået min krop til at være på overarbejde når jeg er i store forsamlinger og jeg har derfor altid fravalgt dette.
Undervejs i forløbet - havde jeg brug for Gittes vejledning og guidning. Vi skrev sammen og havde jeg haft brug for det kunne vi også mødes og snakket, men vi klarede det over telefonen.
Kirsten, 57 år
Jeg har haft et langt forløb hos Gitte der varede næsten et år. Det har været livsændrende for mig. Jeg var alvorligt stressramt. Gittes rolige tilgang til mig gjorde mig øjeblikkelig tryg, og klar til det arbejde der lagde forude. Jeg er fået så mange nye vinkler på mig selv, mit liv og ikke mindst mine grænser. Hvilken forløsning det har været. Hagbarthlund ligger i de skønneste omgivelser, og det at inddrage naturen i min terapi, var lige det jeg behøvede. Det så Gitte hurtigt. De varmeste anbefalinger herfra ❤️
Malene, 42 år
Efter et langt og opslidende stressforløb med terapi hos både psykomotorisk terapeut og psykolog, manglede jeg stadig et eller andet for at få helt ro i kroppen. Samtaler og afspænding var ikke nok. Jeg havde stadig svært ved at sove igennem om natten og bl.a. at tilgive mig selv helt for ikke at have lyttet til min krop tidligere i forløbet og for ikke at have sagt fra. Gitte, som er en velkommen del af min verden, tilbød et forløb med noget spændende hun lige var startet med at uddanne sig til. Bachs Blomstermedicin… jeg havde hørt om det før, men var ærligt talt en smule skeptisk omkring konceptet og egentlig mere af den holdning at tro kan flytte bjerge og at sådan noget blomsterhalløj ik’ havde nogen effekt. Mit liv på det tidspunkt var stadig kaotisk. Jeg var stadig påvirket fysisk af stressen og gik forsat til afspænding hos min psykomotoriske terapeut. Men jeg følte alligevel lidt at jeg var ved at løbe tør for muligheder, så jeg kom frem til at det jo ikke kunne skade at prøve de der blomsterdråber.
Efter en dejlig lang og varm snak med Gitte fik jeg blandet en mikstur med Bachs blomstermedicin. 7 forskellige mixturer som skulle hjælpe mig videre. Husker ret tydelig de første par dag med dråberne… jeg var en meget grådlabil dame der hylede over det mindste hele weekenden. Hundeforsikringsreklamer i radioen, en tegning fra barnet og en knækket negl kunne starte vandværket på ingen tid. Efter nogle dage fik jeg mere ro på tårerne.
Jeg tog dråberne dagligt i ca. et par uger før jeg pludselig en dag opdagede, at den angst - som jeg havde samlet op på vejen et sted i mit stressforløb - var markant aftagende. Jeg havde ikke længere den samme mængde af katastrofetanker om små banale hverdagsting. Jeg kunne faktisk begynde at mærke en ro i min krop. Jeg var ikke længere på high alert 24/7.
På en måned med Bachs blomstermedicin, slap jeg for dagligt at tænke negativt om de oplevelser der førte til mit stressforløb. Jeg havde også opnået en eller anden forståelse af at jeg var ok og jeg kunne faktisk kigge mig i spejlet og ikke længere være bebrejdende overfor mig selv. Der var meget mere ro i kroppen og i hovedet - og indeni føltes det lidt som om at jeg havde puttet små plastre på min sjæl de steder, hvor det gjorde ondt. Den der med body, mind and soul gav pludselig virkelig god mening.
Jeg har taget Bachs blomstermedicin i knap 3 måneder nu og jeg har ingen planer om ikke at forsætte med det. Jeg er på vej tilbage til mig selv igen og det føles rart og trygt. Jeg er godt klar over, at jeg har mere arbejde der skal laves før jeg har 100% ro i krop og sjæl igen, men jeg er på vej.
Christina, 41 år
Jeg har benyttet mig af Gittes "store pakke".
Om forløbet i helhed kan jeg sige: det fungerede for mig! Og levede fuldt ud til mine forventninger og mere til.
Jeg havde et ønske om at udvikle mig, slippe gamle mønstre, acceptere jeg selv for den, jeg er, og finde indre ro.
At være i terapi hos en uddannet psykolog, hvor samtale ikke nødvendigvis var i fokus - var vigtigt for mig.
Jeg har erfaring med flere forløb hos psykologer, og for mig har det været en kæmpe forløsning og udvikling at være i kroppen, med hestenes energier og hjælp har jeg rykket mig rigtig langt, og er blevet bedre til at mærke mig selv, mine grænser og få øje på hvem jeg, inderst inde, er.
Gitte er intuitiv, medfølende, nærværende og behagelig at være sammen med. Hun har været god til at hjælpe mig til at få sat ord på, hvad jeg skulle have fokus på, prioritere, og forstå de budskaber, der kommer til mig. Og ikke mindst hjælpe mig til at finde ro og komme ned i kroppen, grounde og være til stede i dette nu.
Jeg kan næsten sige, at denne gang har min krop deltaget i et forløb mere end mit hoved!
Jeg har i mange år arbejdet med bevidsthed i mine mønstre, men sad fast i kognitiv adfærdsterapi, arbejdede som en hest uden at komme nogle vegne. Det her forløb med spirit, dyr og Gitte, har været den bedste investering, en nøgle til en vigtig dør i mit liv!
Så af hjertet Tak Gitte til dig, dine dyr og for at åbne dit hjem for mig.
I taknemmelighed og kærlighed
Karin
Karin, 44 år