Skab balance og personlig udvikling med et individuelt terapiforløb
Velkommen i mit holistiske og spirituelle terapiunivers, hvor vi skræddersyr individuelle samtaler og terapiformer, der passer til dine unikke behov, og som støtter din personlige vækst og trivsel.
Jeg tilbyder en bred vifte af terapiformer, der kan hjælpe dig til at finde indre ro og balance, livsglæde, selvværd og personlig styrke.
Samtaleterapi
Samtalerne giver dig en unik mulighed for at blive klogere på dig selv. Dine tanker, følelser og adfærdsmønstre. De oplevelser og erfaringer, du har med dig. Og hvordan alt dette påvirker dit syn på dig selv og din væren i verden.
Samtalerne kan foregå indenfor i mit hyggelige terapilokale eller udendørs på et af Hagbarthlunds skønne naturspots.
LÆS MERE
Hesteterapi
Heste er ekstremt sensitive dyr, der spejler vores følelsesmæssige tilstande. Samtidig har de en enormt beroligende og healende indvirkning.
Gennem samvær med hesten kan du finde ro, nærvær og kontakt til dig selv samt opnå dyb læring og udvikling.
LÆS MERE
Naturterapi
Ved at forbinde dig med naturen kan du opnå lindring og healing, en dyb, indre ro, klarhed, jordforbindelse, glæde og meningsfuldhed. Du inviteres dig til at fordybe dig i naturens skønhed og nuancer og lade dens energi guide dig.
Sammen udforsker vi, hvordan naturen kan støtte din indre balance og være din vejviser til personlig vækst og udvikling.
LÆS MERE
Bach Blomsterterapi
Bach Blomsterremedier er blomster-essenser, der blidt, kærligt og subtilt arbejder gennem vores energi-legeme. De hjælper med at regulere følelsesmæssige ubalancer og skabe ro, klarhed og bedre kontakt til sjælen.
Blandingen af remedier tilpasses individuelt efter dine aktuelle udfordringer.
Det er min erfaring, at Bach remedierne er en kæmpe støtte i fx et samtaleforløb, fordi de "sætter turbo på processen" og "gør arbejdet af sig selv".
LÆS MERE
Med DIN udviklingsproces i centrum
Når du starter i et forløb hos mig, har vi talt sammen i telefonen eller skrevet sammen, inden du kommer første gang. Første session foregår typisk som en samtale i min hyggelige klinik, hvor jeg tager imod dig i døren. Ved samtalerne serveres der vand, og – hvis du har lyst – et krus te.
Ved første samtale bruger vi lidt tid på at ”se hinanden an” og lave forventningsafstemning. Stille og roligt snakker vi os ind i, hvad du har brug for hjælp til, og hvordan vi kan arbejde med det. Vi kan arbejde med de enkelte terapiformer beskrevet ovenfor, eller vi kan kombinere en eller flere alt efter, hvad der giver mening for dig. Måske ændrer dine behov og ønsker sig undervejs, eller din proces giver dig lyst og mod til at prøve noget andet/ mere. Og så justerer vi hen ad vejen.
Hos mig bliver du altid mødt med hjertevarme, nysgerrighed, empati og omsorg. Jeg tager udgangspunkt i DIG – din aktuelle situation og hvem du er som menneske – og sammen skræddersyr vi den proces, som passer aller bedst til dig, og som hjælper dig til øget selvindsigt, balance og livsglæde.
Kontakt mig i dag hvis du har uddybende spørgsmål eller for at booke en samtale.
KONTAKT
Jeg ser frem til at tage imod dig i Hagbarthlund Psykolog Praksis.
Fra hjertet
Gitte